Vedligeholdelse af høreapparater

Vi guider dig til den bedst mulige vedligeholdelse af dine høreapparater.

Dine høreapparater hjælper med at holde dig forbundet med andre og giver dig mulighed for at leve livet og nyde mange af dine yndlingsaktiviteter. Høreapparater er en vigtig investering i dig og din livskvalitet, og ligesom med andre vigtige investeringer, skal du passe godt på dem.

Et høreapparat er et stykke teknologi, der skal behandles med omtanke. Det er vigtigt at vedligeholde og rengøre høreapparaterne, for at bevare den bedste lyd i de fire år du har høreapparatet, inden det skal udskiftes.

Generelt om vedligeholdelse af høreapparater

Uanset, hvilken type høreapparat du har, må der ikke bruges vand eller andre væsker til at rengøre selve høreapparatet med. Brug en blød, tør klud til at rengøre høreapparatets overflade. Brug den børste og det renseværktøj, der fulgte med høreapparatet til at rengøre omkring lydudgangen, mikrofonåbningen og ventilationskanalen. På den måde sikre du at du altid får den bedste lyd i dine høreapparater.

Er der brug for fugt til at rengøre apparater og eller proppen kan du bruge høreapparatsrenseservietter. De renser og desinficere. Har du en øreprop uden elektronik, så må den gerne vaskes med mild sæbe i lunken vand. Efter vask og tørring skal resterende vand pustes ud af slange, lyd og ventilationskanal med en luftpuster.

Selv den mindste smule ørevoks kan påvirke funktionen i et høreapparat. Hvis der samles ørevoks omkring lydudgangen, fjerner du dette med den lille børste der fulgte med høreapparatet. Det kan ikke undgås, at høreapparater der sidder i øret, kommer i kontakt med ørevoks. Det er derfor en god idé at kontrollere høreapparatet for voks og snavs, hver gang du tager det af. Dette bør du gøre til en daglig rutine. Sæt altid lidt ekstra tid af til rengøring de første par gange, indtil du har fundet rutinen.

Vedligeholdelse af høreapparater.

Sådan gør du: vedligeholdelse af dine høreapparater

Vedligeholdelse af dine høreapparater er vigtig. Vi har lavet en overordnet guide til dig så du ved, hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du rengør dine høreapparater, samt generel vedligeholdelse.

Hold dine høreapparater rene på daglig basis

Tør forsigtigt alle overflader ned med en blød, tør klud. Glem ikke mikrofonindgangen, som kan blive tilstoppet med ørevoks, og batterikontakterne, der tiltrækker snavs og støv. Vi anbefaler, at du altid vasker dine hænder før og efter rengøring af dine høreapparater, så undgår du at overføre bakterier og snavs til dine høreapparater, eller fra dine høreapparater til andre steder.

Undgå fugt

Fugt kan beskadige elektronikken i dine høreapparater, og skal undgås for enhver pris. Undgå at bruge vand, opløsningsmidler, rengøringsvæsker mm., når du rengør dem. Husk at tage dine høreapparater af, inden du vasker dit ansigt, anvender hårspray eller ansigtscremer. Skulle dine høreapparater komme i kontakt med vand, skal du tørre dem med et håndklæde eller tør blød klud så hurtigt som muligt. Hos HEIMDALL’S anbefaler vi, at du altid bruger en elektronisk tørreboks med UV-rens til at opbevare dine høreapparater, når du ikke har dem på.

Udskift dine batterier

Dine batterier skal udskiftes regelmæssigt, hvis der er tale om Zink-Air batterier. Grunden til dette er, at de aflader.
Om natten skal batterilågen åbnes for at forhindre, at der opsamles fugt i dine høreapparater. Hvis du ikke bruger dine høreapparater i et par dage, bør du fjerne batterierne helt. Bemærk, at du bør have dine høreapparater på hver dag for at få mest udbytte, og vænne dig til dem, hvis du er ny høreapparatsbruger.
Husk, at du må du ikke opbevare dine gamle batterier sammen med de nye, fordi der er en risiko for, at der går ild i dem eller de eksploderer.

Skift dit ørevoksfilter

Ørevoks er uundgåeligt, men det kan beskadige dine høreapparater, hvis det ignoreres. Brug gerne en tør klud og udleveret børste til forsigtigt at rense ørevoks fra dine høreapparater på daglig basis. Husk også at udskifte voksfilteret regelmæssigt for at forhindre ørevoksen i at komme ind i de elektroniske komponenter. Filteret skal skiftes, når du begynder at se ophobning af ørevoks på filteret.

Opbevar og håndter altid dit høreapparat med forsigtighed

Selvom høreapparater er langt mere slidstærke end de oprindeligt var, så skal de stadig håndteres med forsigtighed. Opbevar dem altid sikkert og undgå helst at tabe dem. Når du skifter batterier eller rengør dem, skal du placere dem på en blød overflade, f.eks. på et håndklæde. Husk samtidig at opbevare dem et sikkert sted, når de ikke er i brug. De bør aldrig være inden for rækkevidde af børn eller dyr.

Planlæg rutinemæssig vedligeholdelse af dine høreapparater

Uanset, hvor grundigt du rengør og vedligeholder dine høreapparater derhjemme, vil du lejlighedsvis have brug for professionel support til rengøring af dine høreapparater. Dette sikrer, at alle komponenter er plejet – også dem, der er vanskelige at nå eller lette at overse. Din audiologiske support vil samtidig teste dine høreapparater og foretage de nødvendige tilpasninger, der kunne være behov for.

Daglig vedligeholdelse af dine høreapparater kan virke som ekstra arbejde, men at bruge et par minutter hver dag kan betale sig i det lange løb. Kontakt din audiologiske support i HEIMDALL’S for yderligere vejledning til vedligeholdelse af dine høreapparater.

HEIMDALL’S

Vil du gerne opleve en god service og lyden af de nyeste høreapparater, så booke en tid hos HEIMDALL’S, og få det bedste ud af din hørelse!
Du kan booke tid til en konsultation eller høre mere om dine muligheder ved at ringe til vores kundeservice på tlf. +45 89 805 505.
Kundeservice åbningstider finder du her – Kontakt HEIMDALL’S.

Du kan også tage en online høretest – og få resultatet med det samme.

Hvor godt hører du?

Start rejsen mod bedre hørelse hjemmefra og i dit helt eget tempo. Tag vores online høretest og få svaret på under 5 min.

Vores høretest består af

Har du brug for hjælp?

HEIMDALL'S Kundeservice
Andre relevante artikler
Produktanmeldelse_ Oticon Intent
Høretab

Produktanmeldelse: Oticon Intent

Kan Oticon Intent gøre en forskel? Mine erfaringer og kundernes oplevelser Som hørespecialist hos HEIMDALL’S ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Phonak Infinio
Høretab

Produktanmeldelse: Phonak Infinio & Phonak Infinio Sphere

Phonak Audéo Infinio og Infinio Sphere – Alt du bør vide fra en hørespecialist Phonak ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Lyden af velvære: Hvordan tidlig opdagelse af høretab kan modvirke depression

Mange overser forbindelsen mellem høretab og mental sundhed, men forskning viser, hvordan tidlig indsats kan ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Høretab og demens

Høretab og demens: Forbindelsen og håbet Ny forskning bringer lys til forståelsen af demens og ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Nedsat hørelse og stress

Stress er desværre en uundgåelig del af mange menneskers liv, men vidste du, at det ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Mand med høreværn
Høretab

Sund hørelse: Sådan beskytter du din hørelse bedst

Forstå din hørelse Din hørelse er en værdifuld sans, der giver dig mulighed for alt ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Indkøbskurv

Book din gratis høreprøve hos HEIMDALL'S Hørecenter i dag og oplev forskellen

Bestil gratis høreprøve

Udfyld formularen nedenfor, så sørger vi for at ringe dig op hurtigst muligt for at finde et tidspunkt, der passer dig perfekt. Vi glæder os til at tale med dig!

Få hjælp af vores hørespecialister

Du kan altid ringe til os på 89 805 505.

Skal vi tage en snak?

Lad os tage en uforpligtende snak om din hørelse