Find det høreapparat, der passer dig

Bluetooth høreapparater

De nyeste Bluetooth Høreapparater hos HEIMDALL'S Hørecenter

 Alle af de nyeste høreapparater hos HEIMDALL’S har Bluetooth teknologi og kan tilbyde streaming af lyd direkte op i høreapparaterne. Det gælder for BTE-høreapparater, hvilket vil sige høreapparater, der sidder bag øret. For nogle ITE i-øret høreapparater gælder det desværre, at de er for små til også at kunne indeholde Bluetooth – men der findes også modeller der kan. For eksempel er der Bluetooth i 2 af de nye Oticon Own modeller.

Vi fører de 5 største mærker på markedet, og vi har altid de nyeste høreapparater med Bluetooth.

Oticon Real høreapparater og Bluetooth

Oticon høreapparater bruger både Classic Bluetooth (ver. 4.2) og en nyere teknologi, der kaldes Bluetooth Low Energy, og som byder på den store fordel, at den bruger meget mindre strøm end Classic Bluetooth. Dette sikrer, at batterierne i dine høreapparater holder længere.

Oticon Real høreapparater er Made for iPhone og anvender Bluetooth teknologi til både direkte streaming og håndfri telefoni. Du kan også tilslutte Oticon Bluetooth høreapparater til andre elektroniske enheder og trådløst tilbehør.

Med Oticon ON eller Companion appen kan du styre dine høreapparater, da appen er kompatibel med alle Bluetooth høreapparater fra Oticon.

Du kan ligeledes betjene dine Oticon Bluetooth høreapparater med din Android-telefon gennem Oticon ON eller Companion appen. Oticon Real streamer også fint fra Android enheder, der understøtter A SHA-protokol.

Se kompatibilitet her 

Bluetooth høreapparater fra Oticon
Bluetooth høreapparater hos HEIMDALL's for håndfri telefoni oticon phonak widex Resound signia

ReSound OMNIA høreapparater og Bluetooth

ReSound OMNIA har Bluetooth funktionalitet og du kan oprette trådløs forbindelse til telefoner og tablets og foretage håndfri opkald.

Takket være Bluetooth Low Energy-teknologi kan du streame hele dagen uden at dræne batteriet for strøm, – modsat den traditionelle Bluetooth-streaming, der bruger rigtig meget strøm.

Der findes også et stort udvalg af trådløst tilbehør f.eks. til direkte streaming af tv-lyd i dine høreapparater.
ReSound er made for iPhone, men fungerer også til Android mobiler, der kører ASHA-protokol (Audio Streaming for Hearing Aids). 

Se kompatibilitet her 

Phonak Audéo Lumity høreapparater og Bluetooth

De nyeste Phonak høreapparater anvender Bluetooth og kan oprette forbindelse til smartphones, TV og meget andet. Du kan streame lyd fra flere forskellige enheder både kompatibel med IPhone og Android.
De nye Phonak Lumity kan også foretage håndfri opkald, hvor du ikke behøver bruge mobilens mikrofon, men anvender mikrofonen fra høreapparatet.

Høreapparater fra Phonak bruger forskellige versioner af Bluetooth-forbindelse til mobilenheder (Bluetooth Classic og Bluetooth LE “Low Energy”). På nogle telefoner registreres hver version af Bluetooth som en særskilt enhed.
Alle mobilenheder, der understøtter Bluetooth version 4.2, Hands Free Profile (HFP) og Advanced Audio Distribution Profile (A2DP) bør fungere sammen med dine høreapparater fra Phonak.

Er din telefon kompatibel – se her

Phonak Lumity bluetooth

Få hjælp af en hørespecialist
Er du i tvivl kan du også ring til os på 89 805 505

Signia AX høreapparat og Bluetooth

Signia er MFI – made for Iphone (og iPad eller iPod touch). Dine høreapparater tilsluttes direkte til din iPhone, iPad eller iPod, så du kan streame dine telefonopkald og musik direkte til dine høreapparater.

Signia-appen er kompatibel med alle Apple-enheder med iOS-version 12.0 og nyere.

Med Signia Augmented Xperience (AX) enheder er det nu muligt at streame direkte til Android enheder via ASHA (Audio Streaming for Hearing Aids) standard. Android OS 11 eller højere er anbefalet.

Link til kompatibilitetliste.

Widex MOMENT høreapparat og Bluetooth

Widex har opgraderet Bluetooth-forbindelsen i Widex MOMENT, så du kan streame fra Apple-enheder såsom din IPhone og IPad samt fra Widex TV PLAY™ og andet trådløst tilbehør. Widex er også kompatibel med Android-enheder.

 Se kompatibilitet her

widex bluetooth

Bluetooth høreapparater - fordele og ulemper

Fordele

Ulemper

Hvad er et Bluetooth høreapparat?

Bluetooth høreapparater er høreapparater, der kan anvende Bluetooths trådløs teknologi til streaming af lyd. Bluetooths trådløse teknologi er baseret på udveksling af data mellem et eller flere elektroniske enheder og findes i dag i et væld af elektroniske enheder, mobiltelefoner, tablets, biler, smartwatchs og høreapparater – listen er næsten uendelig.

Bluetooth blev introduceret i høreapparater for at fjerne de begrænsninger som høreapparatbrugere oplever f.eks. i forhold til at streame musik på elektroniske enheder og få opkald fra deres telefon direkte i øret. Før i tiden var mange høreapparatbrugere udfordret, når det kom til anvendelse af mobiltelefoner og musikafspillere. Typisk var det nødvendigt at tage høreapparaterne ud af ørene for at kunne tale i telefon eller lytte til musik gennem hovedtelefoner.

Siden Bluetooth i høreapparater blev introduceret, har man også udviklet teknologien til at kunne fjernjustere høreapparater. Dette giver en enorm frihed og fleksibilitet til høreapparatbrugere.

 

Du kan læse mere om fjernjusteringer her.

Vil du vide mere om Bluetooth høreapparater?

Hvis du er i tvivl om dine høreapparater kan benytte Bluetooth eller har spørgsmål til Bluetooth hørepparater, er du altid velkommen til at kontakte HEIMDALL’S hørespecialister, der står klar med at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål.

June E. Fjord
Hørespecialist hos HEIMDALL'S
Bluetooth høreapparater
Afspil video om Bluetooth høreapparater
Bluetooth Høreapparater

Se video om Bluetooth høreapparater

Se videoen, hvor vores hørespecialist fortæller om Bluetooth høreapparater eller læs mere i FAQ’en nederst på siden. 

Du finder også links til producenternes egne vejledninger for, hvorledes du parrer dine høreapparater med din mobiltelefon og kan anvende Bluetooth til streaming af lyd.

FAQ - Bluetooth høreapparater

De mest stillede spørgsmål og svar omkring Bluetooth høreapparater

Få svar på de oftest stillede spørgsmål omkring Bluetooth høreapparater.

Finder du ikke det du søger, eller ønsker du yderligere information, så er du altid velkommen til at kontakte HEIMDALL’S Kundeservice på telefon 89 805 505 eller på info@heimdalls.dk.

Du kan også trykke på knappen nedenfor og blive kontaktet af en hørespecialist.

Ja, der er forskel på usynlige høreapparater. Det rigtige navn er i-øret høreapparater, og det som de har til fælles er, at de sidder langt inde i dit øre og ikke har et “hus” bag ved dit øre.

Der er forskel på teknologien i de små i-øret høreapparater og der er også forskel på om de kan fåes med almindelig batterier eller med genopladelige batterier.

Der er også forskel på om det er et usynligt høreapparat, der er specielt tilpasset dit øre og øregang med en formstøbt prop – eller om det er et høreapparat, der har en silikone tip, også kaldet en Sleeve, der passer til dit øre.

Typisk findes der én høreapparat model, som passer dig bedre end de andre. Det er derfor helt individuelt hvad der fungerer bedst. Det er vigtigt at du vælger et høreapparat, der selvfølgelig understøtter dine høretekniske udfordringer bedst muligt og samtidig har alle de nødvendige funktionaliteter, der gør din hverdag nem og bekvem.

Er du i tvivl om hvilke høreapparater der er bedst for dig? Så kontakt vores kundeservice på telefon 89 805 505 eller på info@heimdalls.dk.

Prisen på et de usynlige høreapparat afhænger af kvaliteten  af teknologien i høreapparatet. Hos HEIMDALL’S forhandler vi 3 teknologiniveauer af de nyeste og bedste høreapparater.

Hos os vil vi gerne gøre det enkelt og give dig en fair pris. Derfor har vi overordnet tre priskategorier. Under hver kategori finder du flere forskellige høreapparater, så du helt selv kan bestemme dit høreapparat.

Prisen på Bluetooth høreapparater ligger mellem 13.999 kr. til 21.999 kr. Prisen kan afhænge af offentligt tilskud eller lignende.

Hos HEIMDALL’S finder du bluetooth høreapparater i alle vores 3 prisklasser.

Priserne vist er for et sæt (2 stks.) og er din egenbetaling efter det offentlige tilskud er fratrukket:

  • Premium Guld: Oticon, Phonak, Signia, Widex og GN ReSound (pris for 2 stk) kun 21.999,-

Høreapparater i denne priskategori giver dig ultra streaming i alle situationer og lydmiljøer.

  • Premium Sølv: Oticon, Phonak, Signia, Widex og GN ReSound (pris for 2 stk) kun 17.999,-

Her får du høreapparater og streaming i alle hverdagssituationer.

  • Premium Bronze: Oticon, Phonak, Signia, Widex og GN ReSound (pris for 2 stk) kun 13.999,-

Høreapparater i denne kategori er til rolig streaming i hverdagssituationer.

Du kan betale for dit høreapparat på én gang eller dele betaling op, så du betaler et lavt månedligt beløb over 48 måneder.. Læs mere og se vores aktuelle priser på høreapparater her.

Du kan som kunde, hos en privat høreklinik eller hos HEIMDALL’S, opnå tilskud fra staten.

Hos HEIMDALL’S ordner vi alt og hjælper dig med at søge tilskud, så du ikke skal ikke bekymre dig om noget.

Følgende betingelser skal opnås for at få tilskud fra staten:

  • Du skal være over 18 år.
  • Du må ikke have modtaget høreapparater, helt eller delvist betalt af det offentlige, indenfor de sidste 4 år.
  • Du skal have en henvisning fra en øre-næse-halslæge, hvis det er første gang du skal have høreapparater. Du behøver ikke at have været hos en ørelæge inden du kontakter HEIMDALL’S.

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, kan vi også hjælpe dig med at søge om tilskud derigennem.

Mange spørger om ventetiden på høreapparater. Det er naturligt, da man ofte høre om lange ventetider i det offentlige for behandling af høreatab.

Hos HEIMDALL’S kan du ofte finde ledige tider i online booking kalenderen inden for kort tid. vi bestræber os altid på at have fleksible tider ledige.

Læs mere om hvordan du undgår ventetid på høreapparater.

Vi hjælper dig med at finde ud af, om du har brug for et høreapparat. Det første vi anbefaler er, at du starter med at tage vores online høretest, hvis du er i tvivl om du har et høretab.

Når du har taget vores online høretest vil vi efterfølgende kontakte dig, og gennemgå resultat med dig. Hvis det vurderes, at du har et høretab, vil vi sammen finde den bedste løsning til dig.

Bluetooth høreapparater og fuldstændig håndfri telefoni

Med Bluetooth kan du streame opkald fra din mobil direkte op i dine øre. Med de seneste softwareopdateringer har flere af de nyeste høreapparater også fuldstændig håndfri telefoni, hvor du kan tage telefonen via høreapparaterne og både høre og tale direkte fra dem

Phonak Lumity

Phonak Lumity tilbyder fuldstændig håndfri telefoni. Besvar eller afvis et telefonopkald med et enkelt tryk på en knap på dit høreapparat. Du kan modtage opkaldslyden på begge dine høreapparater uden nogensinde at skulle røre din telefon fysisk. Det er bevægelsessensoren i Phonak Lumity og den indbyggede mikrofon, der giver mulighed for håndfri telefonsamtaler og aktivering af taleassistenten.

Oticon Real

Oticon Real understøtter håndfri mobiltelefoni og her behøver du ikke et mellemled, hvis din mobiltelefon også understøtter det. Du kan for eksempel føre helt håndfrie telefonsamtaler, hvor din stemme opfanges af dine høreapparaters mikrofoner og streames til telefonen, hvis du har Oticon More 1 høreapparater og en Apple-telefon, der er kompatibel med håndfri kommunikation. Hvis du ikke har en mobil, der er kompatibel og har brug for tilbehør, der forbinder, så er en ConnectClip det rette udstyr.

Se hvilke telefoner og høreapparattilbehør, dine Oticon høreapparater er kompatible med. 

ReSound OMNIA

Du kan streame samtaler og lyd fra din smartphone til dine ReSound Bluetooth høreapparater, når de er kompatible med hinanden.

De kan også opnå håndfri telefoni og blot besvare opkald ved at trykke på trykknappen på høreapparaterne. ReSound OMNIA´s håndfrie opkald er kompatibel med iPhone 11 eller nyere, med softwareopdateringer iOS 15.3 eller nyere.

Widex MOMENT

Du kan streame direkte til Widex MOMENT høreapparater fra en mobiltelefon med iOS. Nogle Android telefoner kan også streame direkte, men for fuldstændig håndfri telefoni til skal du bruge en COM-DEX.

Widex COM-DEX er den universelle Bluetooth streamer til dig, der gerne vil have en løsning, der fungerer til fuldstændig håndfri telefoni. Tilbehøret virker til både nye som ældre høreapparater fra Widex.

Signia Augmented Xperience

Du kan streame til dine Signia bluetooth høreapprater, men endnu ikke få fuldstændig håndfri telefoni til Signia høreapparater. Her må du istedet bruge en Streamline-Mic, som et håndfrit Bluetooth headset og opnå at føre fuldstændigt forståelige og tydelige telefonsamtaler.

Bluetooth høreapparater til Apple og Android telefoner

 

iPhone – Høreapparater der understøtter Apples telefon enheder

Høreapparater med Bluetooth fra Oticon, Widex, Signia og Gn ReSound benytter sig primært af to specialiserede former for Bluetooth, der understøtter Apples IOS system. Den ene er MFI ”made for iPhone”, der tillader IOS enheder fra Apple, såsom iPhone og IPad, til at streame lyd og telefonopkald direkte ind i dine høreapparater.

Oticon høreapparater anvender også en nyere teknologi, der kaldes Bluetooth Low Energy, der bruger mindre batteri og sparer dine høreapparater for strøm. Det er høreapparater, der er speciel udviklet for at være kompatible med Apples enheder.

Høreapparatproducenten Phonak benytter sig som den eneste af en helt standard Bluetooth teknologi. Det vil sige at du kan koble langt de fleste Bluetooth lyd-enheder direkte til dine høreapparater fra Phonak – også Apples enheder.

Listen med høreapparater, der er kompatible med Apple enheder finder du her.

Bemærk at listen kun opdateres et par gange om året, derfor vil nogle af de sidste nyeste høreapparater ikke altid fremgå af listen.

Android – høreapparater der understøtter androide mobil enheder

De sidste par år har det også været muligt at forbinde Android telefoner til høreapparater. Det fungerer i vid udstrækning på en protokol kaldet ASHA (audiostreaming til høreapparater). Når det gælder Android telefoner, kan det være lidt mere uoverskueligt at finde frem til hvilke telefoner, der fungerer til høreapparater. Androide telefoner produceres af hundredvis af forskellige producenter, som ikke alle har valgt at inkludere teknologi til streaming af lyd i høreapparater i alle deres modeller.

Med Oticon Real høreapparater og en mobiltelefon, der understøtter ASHA, kan du streame lyd direkte fra enheden til dine høreapparater.

Phonak Lumity kan også tilsluttes direkte til dine Android enheder, så du kan streame lyd i lækker kvalitet direkte til dine høreapparater. Du kan endda have forbindelse til to Bluetooth-enheder på samme tid og nemt skifte mellem dem.

Som høreapparatbruger er det vigtigt at man lærer, hvordan man forbinder sine høreapparater til sin mobiltelefon.

Hos HEIMDALL’S vil vi ved allerførste konsultation vise dig hvordan man gør, men det kan selvfølgelig være nødvendigt at gentage processen hvis man f.eks. får en ny telefon.

Sådan parrer du dine Phonak høreapparater til din mobil:

  1. Gå ind i Bluetooth menuen på din mobiltelefon og aktivér Bluetooth.
  2. Sluk dine Phonak høreapparater – og tænd dem igen
  3. På mobiltelefonen skal du søge efter nye Bluetooth enheder
  4. Vælg Phonak høreapparater og tryk ”par til enhed”

Nu er din mobiltelefon forbundet til dine høreapparater

Du finder Phonaks egen vejledning til parring her

Sådan parrer du dine MFI-høreapparater (Oticon-Widex-Signia-ReSound) til din mobil:

  1. Tænd Bluetooth på din iPhone
  2. Gå ind i appen indstillinger
  3. vælg menupunktet tilgængelighed
  4. vælg menupunktet høreapparater
  5. Sluk og tænd for dine høreapparater
  6. På skærmen vil der nu komme et nyt ”pop-up” vindue, hvor du skal trykke ”Dan par” (Bruger du 2 høreapparater vil denne ”pop-up” dukke op to gange.

Nu er dine høreapparater og iPhone forbundet.

Du kan finde Apples egen vejledning til parring her.

Sådan parrer du din Android Asha mobil til høreapparater (Oticon-Widex-Signia-ReSound):

Denne type forbindelse skabes typisk gennem én app på mobiltelefonen – og du skal blot følge den lette og intuitive vejledning i den installerede app for at skabe forbindelse.

Nedenfor finder du links til producenternes egne vejledninger for, hvorledes du parrer dine høreapparater med din mobiltelefon og kan anvende Bluetooth til streaming af lyd.

Oticon

ReSound

Widex

Signia

Du finder Phonaks egen vejledning til parring her

Nogle brugere kan med sjældent mellemrum opleve forbindelsesproblemer mellem Bluetooth-enheder og høreapparaterne.

Typisk kan disse problemer opstå når der har været en opdatering til enten høreapparaterne eller som oftest til mobiltelefonen. Heldigvis er det som regel problemfrit at få forbindelsen til at fungere optimalt igen.

Hvis du oplever forbindelsesproblemer mellem høreapparaterne og din mobil telefon skal du forsøge følgende i nævnte rækkefølge.

  1. Sørg for at der er tilstrækkeligt med strøm på både mobil og høreapparater
  2. Sørg for at høreapparaterne er inden for rækkevidde.
  3. Sørg for at Bluetooth er tændt på mobiltelefonen.
  4. Sluk og tænd for dine høreapparater

Løser dette ikke problemet skal du prøve følgende:

  1. Sluk helt! For både mobiltelefon og høreapparater
  2. Tænd både for mobiltelefon og høreapparater

Løser dette ikke problemet skal du prøve dette:

  1. Slet forbindelsen mellem dine høreapparater og mobil telefon
  2. Sluk helt!! For både høreapparater og mobiltelefon
  3. Tænd for din mobiltelefon
  4. Hvis du har en app på mobiltelefonen til høreapparatet, skal du slette den og geninstallere den.
  5. Par igen dit høreapparat til din mobiltelefon

Hvis problemet stadig ikke er løst, kan du som kunde hos HEIMDALL’S altid kontakte vores kundeservice, der er klar til at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål.

Kontakt HEIMDALL’S

Indkøbskurv

Få hjælp af vores hørespecialister

Du kan altid ringe til os på 89 805 505.

Hvordan ønsker du at blive kontaktet?

Skal vi tage en snak?

Lad os tage en uforpligtende snak om din hørelse