Hvorfor reagere på dit høretab?

Konsekvenserne

Hvornår blev du opmærksom på dit høretab?

For langt de fleste kommer høretabet snigende, og ofte går der mange år før end, at de ved og erkender, at de har et høretab. Vidste du, at det i gennemsnit tager 7 år i forhold til at erkende, at man har et høretab?

Det er vigtigt du reagerer med det samme. Den vigtigste grund er ikke fordi du kun skal høre bedre, selvom det er vigtigt. Grunden er, at du skal undgå de mange konsekvenser som du kan opleve ved hørenedsættelse.

Stress, irritation og høretab

Stress, isolation, irritation og træthed er nogle af de konsekvenser der forbindes med hørenedsættelse.

Forskellige aldersgrupper oplever forskellige påvirkninger af deres nedsat hørelse, men fælles for dem alle er, at de skal bruge unødig meget energi på at følge med eller forstå, hvad der bliver sagt.

For den yngre aldersgruppe kan det være indlæring, sprogforståelse og kommunikation, der bliver påvirket af hørenedsættelsen. Det er vigtigt, at man som forældre er opmærksom på dette og tager hånd om det, så snart man mistænker et høretab. Det kan også påvirke barnet i sociale sammenhænge, hvor det kan føle sig holdt udenfor. Dette kan også være symptomer på andre underliggende lidelser eller sygdomme, så tal altid med jeres praktiserende læge, hvis dit barn har disse symptomer.

For den mellemste aldersgruppe er der overordnet tale om uddannelse, arbejde og det sociale liv, der kan være besværet og kompliceret grundet hørenedsættelse. Isolering, fordi man bliver træt af at indgå i sociale sammenhænge, hvor man ikke kan høre. Stress eller irritation over ikke at få det hele med, når man sidder i undervisning eller til møde. Dette er for mange blevet forværret efter flere bærer mundbind, fordi mange med nedsat hørelse mundaflæser.

For den ældre, såvel som den mellemste, aldersgruppe kan det være svært at dyrke ens fritidsaktiviteter samt deltage i kulturelle og sociale arrangementer. Mange oplever at de trækker sig, fordi det er trættende at kompensere for deres hørenedsættelse. Dette kan føre til nedsat livskvalitet.

Udover de før nævnte konsekvenser ved høretab/hørenedsættelse, findes der andre alvorlige konsekvenser. Risikoen for at udvikle et høretab er dobbelt så stor blandt diabetiker end ikke-diabetiker. Desuden kan demens også linkes til høretab.

Diabetes og høretab

Høretab og diabetes hænger sammen, men forskerne kender ikke den konkrete årsag. De mener, men det er ikke bevisligt, at den forøget risiko, for at udvikle et høretab, skyldes diabetikernes høje niveauer af blodsukker. Det høje blodsukker menes at skade blodkarrene i det indre øre. På samme måde, som de også skader blodkarrene i både øjnene og nyrerne. Men forskerne er stadig ikke sikre på denne påstand.

Størst risiko blandt diabetikere under 60 år

Der har været en lang række af undersøgelser i forhold til sammenhængen mellem diabetes og udviklingen af et høretab. Overordnet kan det siges, at risikoen er forøget, i forhold til at udvikle et høretab, hvis du har diabetes. Men ved gennemgang af disse undersøgelser, fandt forskerne også et andet interessant resultat. Forskerne fandt ud af, at diabetikere generelt har 2,15 gange større risiko for at udvikle et høretab end ikke-diabetikere. Forskerne fandt også en sammenhæng mellem alder og risikoen for at udvikle et høretab. Diabetikere, der er under 60 år, er risikoen for at udvikle et høretab 2,61 gange større end ikke-diabetikere. Diabetikere, som er over 60 år, er noget mindre. For diabetikere er risikoen 1,58 gange større end ikke-diabetiker.

Tjek din hørelse

Hvis du har diabetes, anbefaler vi, at du med jævne mellemrum får tjekket din hørelse, så behandlingen af et evt. høretab kan igangsættes så hurtigt som muligt, da du dermed er bedre stillet, i forhold til de andre konsekvenser ved et høretab. Har du et høretab, kan det også være en god idé at få undersøgt om du har diabetes. Det siges, at 200.000 danskere har diabetes uden at vide det.

Har du høretab? Så få lavet en høreprøve hos HEIMDALL'S

Demens og høretab

Høretab kan have indflydelse på udviklingen af demens. Den mulige sammenhæng fandt forskere i en undersøgelse fra Johns Hopkins medicinske institutioner i Baltimore. Undersøgelsen fulgte 639 personer igennem et ca. 12-årigt forløb.

Det blev påvist, at der var en tydelig sammenhæng mellem personernes grad af høretab og risiko for at udvikle demens. Ved et let høretab var der ca. 89% øget risiko for at udvikle demens, ved et moderat høretab var risikoen tre gange større og ved et svært høretab var risikoen næsten fem gange større. Forskerne bag undersøgelsen kender endnu ikke årsagen til sammenhængen mellem den nedsatte hørelse og demens.

Tre mulige sammenhænge

Forskerne mener, at de mest sandsynlige forklaringer på sammenhængen kan være en eller flere af de følgende årsager:

  • Den nedsatte hørelse gør krav på den kognitive ‘reservekapacitet’. For personer med nedsat hørelse betyder det, at hvis man konstant skal anstrenge sig for at høre, hvad der bliver sagt, så er der mindre overskud til andre kognitive processer.

Ordet kognitiv er en betegnelse for nogle processer, der foregår i hjernen. De væsentligste kognitive funktioner er hukommelse, opmærksomhed, sprog, tænkning og perception – opfattelse gennem sanserne.

  • Personer med nedsat hørelse har en øget risiko for at blive socialt isoleret, hvilket menes at være forbundet med en øget risiko for demensudvikling.
  • Nedsat hørelse medfører en form for vedvarende mangel på sansemæssige stimuli, der kan øge risikoen for demens.

Hvis sammenhængen mellem høretab og demens skyldes en af de tre førnævnte forklaringer, kan det måske være muligt at forebygge eller bremse udviklingen af demens.

Kontakt HEIMDALL’S om dit høretab

Du kan booke tid til en konsultation med en af vores hørespecialister via vores online booking kalender her: Online booking.

Hvis du er i tvivl om du har brug for høreapparater, kan du med fordel starte med at tage vores online høretest. Vores hørespecialister vil herefter gennemgå dine resultater med dig og vurdere om du har behov for yderligere undersøgelse.

Du kan kontakte HEIMDALL’S kundeservice via chatten (i nederste højre hjørne), på telefon 89 805 505 eller via mail på info@heimdalls.dk. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

HEIMDALL’S / CHOOSE YOUR SOUND

Kilder:
Hearing loss and incident dementia – Arch Neurol 2011 Feb;68(2):214-20. doi: 10.1001/archneurol.2010.362.
J. Clin Endocrinol Metab, January 2013, 98(1):51-5

Hvor godt hører du?

Start rejsen mod bedre hørelse hjemmefra og i dit helt eget tempo. Tag vores online høretest og få svaret på under 5 min.

Vores høretest består af

Har du brug for hjælp?

HEIMDALL'S Kundeservice
Andre relevante artikler
Verdens Internationale Høredag 2025
Høretab

Verdens Internationale Høredag: Høreapparater er ikke en skam – men at undvære dem er

Verdens Internationale høredag 2025 Den 3. marts markerer vi igen Verdens Internationale Høredag. En dag, der ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Oticon Intent test
Høretab

Produktanmeldelse: Oticon Intent

Kan Oticon Intent gøre en forskel? Mine erfaringer og kundernes oplevelser Som hørespecialist hos HEIMDALL’S ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Phonak Infinio
Høretab

Produktanmeldelse: Phonak Infinio & Phonak Infinio Sphere

Phonak Audéo Infinio og Infinio Sphere – Alt du bør vide fra en hørespecialist Phonak ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Lyden af velvære: Hvordan tidlig opdagelse af høretab kan modvirke depression

Mange overser forbindelsen mellem høretab og mental sundhed, men forskning viser, hvordan tidlig indsats kan ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Høretab og demens

Høretab og demens: Forbindelsen og håbet Ny forskning bringer lys til forståelsen af demens og ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Høretab

Nedsat hørelse og stress

Stress er desværre en uundgåelig del af mange menneskers liv, men vidste du, at det ...
Group 3Created with Sketch. Read More →
Indkøbskurv

Book din gratis høreprøve hos HEIMDALL'S Hørecenter i dag og oplev forskellen

Bestil gratis høreprøve

Udfyld formularen nedenfor, så sørger vi for at ringe dig op hurtigst muligt for at finde et tidspunkt, der passer dig perfekt. Vi glæder os til at tale med dig!

Få hjælp af vores hørespecialister

Du kan altid ringe til os på 89 805 505.

Skal vi tage en snak?

Lad os tage en uforpligtende snak om din hørelse