Widex COM-DEX er den universelle Bluetooth streamer til dig, der gerne vil have en løsning som fungerer til nye som ældre høreapparater fra Widex.
COM-DEX fungerer selv med ældre mobiltelefoner så længe de har mulighed for Bluetooth opkobling.
Du behøver derfor ikke nødvendigvis at have en smartphone for at føre tydelige og komplet håndfri telefonsamtaler gennem dine høreapparater.
Widex COM-DEX en diskret Bluetooth streamer
Widex COM-DEX er en diskret og veldesignet halsslynge, der sender lyden fra dine Bluetooth enheder direkte op i høreapparater. Med den lettilgængelige knap på forsiden af COM-DEX besvarer du nemt dine telefonopkald ved hjælp af et lille tryk.
Vælger du at bruge din COM-DEX med en smartphone, kan du også streame lydbøger, lyd fra videoer, musik med mere direkte ind i dine Widex høreapparater.
Du kan også vælge at bruge COM-DEX appen til din smartphone. Her får du god kontrol over høreapparatets funktioner. Du kan justere på lydstyrken, skifte programmer og endda vælge hvilken retning, du vil høre bedst fra. Appen er helt gratis at downloade, og fungerer til både Apple og Android enheder.
Widex COM-DEX – en håndfri løsning hver dag
Din COM-DEX kan parres op med to Bluetooth enheder samtidigt. Derfor kan du f.eks. have koblet både din arbejds- og private mobiltelefon op på samme tid. Du får hele 8 timers telefonsamtaler og streaming på en enkelt opladning. Oplader du din COM-DEX op hver aften er du derfor sikret en håndfri og problemfri løsning hver eneste dag.
Widex COM-DEX er den mindste og mest diskrete Bluetooth halsslynge på markedet. Den fås i farverne Champagnehvid, Antracitgrå og Smaragdgrøn. Vælg den farve COM-DEX der passer til din personlighed og temperament.
Desuden er COM-DEX kompatibelt med COM-DEX Remote Mic – en partnermikrofon som du kan placere på din samtalepartner i svære samtale situationer, i selskab, i bilen eller når du er på tur.
Er dit høreapparat ikke kompatibelt med Widex COM-DEX? Kontakt os for at høre hvilken Bluetooth løsning der passer godt til dit mærke af høreapparat og telefon.