En høreprøve er en samling af målemetoder som har til formål af evaluere en persons evne til at høre. En diagnostisk høreprøve har til formål af klarlægge årsagen til høretabet. En standard høreprøve består af tone, talemåling og mellemørerevaluering

Tonetests:
AC (Air Conduction) måles med en hovedtelefon. Lyden ledes via øregangen og dermed testes hele høresystemet. Standard testfrekvenserne er: 125, 250, 500, 1000, 2000, 4000 og 8000 Hz

BC (Bone Conduction) måles med en bøjle som placeres bag øret. Lyden ledes via knoglerne til det indre øre og dermed testes høresystemet primært fra det indre øre. Testfrekvenserne er: 250, 500, 1000, 2000 og 4000 Hz

Taletests:
SRT (Speech reception thereshold) benyttes som en verifikation at høretærsklen. Det er en gentagelsestest med tal.

DS (Discrimination Score) er en skelnetest. Ord præsenteres i et behageligt niveau hvorefter de skal gentages. Skelneevnen måles i procent.

Mellemørerevaluering:
Tympanometri – måling af mellemører tryk, og en vurdering af trommehinde/mellemørets beskaffenhed.

Måling af stapedius refleks – med lyd påvirkes en lille muskel som vedhæfter på stigbøjlen, målingen tester ved hvilket lydniveau musklen reagerer. Resultatet benyttes til at evaluerer hele høresystemet.

Tilbage til ordbog