Hørespecialistens første erfaringer med Widex Allure

Widex Allure

Hørespecialistens første erfaringer med Widex Allure

Når man vælger et høreapparat, er det ikke bare teknologien, der tæller – det handler i høj grad om livskvalitet, hverdag og personlig komfort. Derfor har jeg med stor interesse testet Widex’ nyeste høreapparat, Allure, som officielt lanceres i Danmark i oktober 2025. Dog er Widex Allure allerede tilgængeligt hos HEIMDALL’S Hørecenter, hvor du kan være blandt de første til at prøve det.

Design og komfort

Allure fås i skrivende stund kun i én formfaktor (RIC), og den er en anelse større end Moment modellen. Det er dog stadig et diskret apparat, som kan vælges i hele 10 forskellige farver, tilpasset hud- og hårtoner, så det falder naturligt ind i ens udseende.

Brugere, jeg har mødt indtil videre, bemærker ikke størrelsen, men lægger i stedet vægt på den gode lydkvalitet og den gode batterilevetid – noget, der i praksis gør en stor forskel i hverdagen.

Lydoplevelse – Widex-lyden er tilbage

For mange Widex-brugere er lyden det vigtigste, og her skuffer Allure bestemt ikke. Flere brugere med erfaring fra tidligere Widex-generationer har sagt: “Den gamle Widex-lyd er tilbage.”

Lyden opleves som klar, naturlig og blød, hvilket gør samtaler mere behagelige og musikgengivelsen særligt overbevisende. En stor fordel er, at der sjældent er behov for mange reguleringer via app eller knapper; apparatet tilpasser sig selv i de fleste situationer.

Widex Allure

Streaming og teknologi

Streaming af musik og telefonopkald fungerer generelt godt, men der er et par forhold, man skal være opmærksom på:

  • Ved åbne tilpasninger (hvor øregangen ikke er lukket helt), kan bassen forsvinde, så lyden opleves lidt tynd (dette er tilfældet for alle høreapparater).
  • Som ved de fleste Bluetooth-apparater, kræves det, at man genstarter sin telefon regelmæssigt for at sikre stabil forbindelse.
  • Tidligere Widex-brugere vil måske savne den velkendte TAP-kontrol, som endnu ikke er en del af Allure.

Nogle andre brugere jeg har talt med, har også udtrykt ønske om en oplader med powerbank-funktion, som ville give mere fleksibilitet på farten. Jeg formoder at denne løsning tilbydes på et senere tidspunkt.

Appen – overskuelig, men delt modtagelse

Allure leveres med en ny app, som flere brugere finder enkel og overskuelig. Andre synes dog, at den virker lidt for enkel og mangler funktioner sammenlignet med tidligere apps. For nogle er det en fordel med et “skræddersyet” og simpelt design, mens andre savner lidt mere kontrol og tilpasning.

Hvad koster Widex Allure?

Prisen på Widex Allure varierer afhængigt af model, teknologi-niveau, offentligt tilskud, samt andre tilskudsmuligheder. 

Alle de viste priser nedenfor er egenbetaling, hvor det offentlige tilskud er fratrukket i prisen. Prisen er for et sæt høreapparater inkl. oplader, 4 års garanti og service, samt udvidet trygheds ordning. 

PREMIUM GULD
Widex Allure 440
Kr. 22.999,-

PREMIUM SØLV
Widex Allure 330
18.999,-

PREMIUM BRONZE
Widex Allure 220
Kr. 14.999,-

Samlet vurdering

Widex Allure er et stærkt bud på et moderne høreapparat, der forener klassisk Widex-lyd med nye teknologiske løsninger.

Styrker:

  • Klar og naturlig lyd – “Widex-lyden” er tilbage
  • Velegnet til musik, både som lytter og musiker
  • God batterilevetid
  • Diskret design i mange farvevarianter
  • Enkel betjening – mindre behov for at justere undervejs
  • Forbedret taleforståelse i vanskelige lyttesituationer
  • En oplevelse af forbedret skelneevne ift. tidligere model

Udfordringer:

  • Kun én formfaktor (RIC) ved lancering
  • Ingen TAP-kontrol (savnes af tidligere brugere)
  • Vindstøj kan opleves afhængigt af pasform
  • Appen opleves som enten overskuelig eller for enkel – afhængigt af bruger

Konklusion

Som hørespecialist oplever jeg, at Allure giver en velkendt Widex-lyd med et frisk pust af moderne funktioner, og det er netop dét, mange brugere har efterspurgt. Den er ikke perfekt – men de få udfordringer, jeg har set, overskygges af de mange styrker.

For dig som kommende bruger betyder det i praksis, at Allure kan hjælpe dig til at høre mere naturligt, deltage bedre i samtaler og nyde musik uden konstant at skulle justere apparaterne. Og det er i sidste ende dét, der gør en forskel i hverdagen.

Hos HEIMDALL’S Hørecenter kan du allerede nu prøve Widex Allure – før den officielle lancering i oktober 2025.

Denne artikel er skrevet af:

Connie Irene Andersen
Director of Audiology hos HEIMDALL’S Hørecenter

Har du brug for hjælp?

Heimdall's kundeservice

Heimdall's Academy

Andre indlæg

Hos HEIMDALL’S forhandler vi kun høreapparater med den nyeste teknologi, fra de største høreapparatmærker. Det betyder at du hos HEIMDALL’S altid finder det nyeste og bedste fra:

Book din gratis høreprøve hos HEIMDALL'S Hørecenter i dag og oplev forskellen

Bestil gratis høreprøve

Udfyld formularen nedenfor, så sørger vi for at ringe dig op hurtigst muligt for at finde et tidspunkt, der passer dig perfekt. Vi glæder os til at tale med dig!

Få hjælp af vores hørespecialister

Du kan altid ringe til os på 89 805 505.