HEIMDALL'S Hørecenter

Hørespecialist til HEIMDALL'S Hørecenter i Lyngby

Har du lyst til at være en del af en succes? Har du lyst til at have et selvstændigt ansvar i dagligdagen? Og ønsker du at give en sublim kundeoplevelse? Så har du her muligheden for at kombinere dine audiologiske kompetencer, med en central rolle hos HEIMDALL’S Hørecenter i Lyngby.

HEIMDALL’S Hørecenter er i en rivende udvikling, vi har travlt og derfor søger vi en ny stærk hørespecialist, som kan tiltræde hurtigst muligt. Som hørespecialist hos HEIMDALL’S vil du blive en del af en voksende forretning, med mange personlige udviklingsmuligheder.

Hvem er du?

Du er uddannet audiologiassistent og betragter dig selv som én af de dygtigste. Du har minimum 2 års erfaring og du er komfortabel med mere end ét høreapparatmærke. Du interesserer dig for den nyeste teknologi og er i stand til at kommunikere forskellene på de forskellige mærker til kunderne, så deres valg af høreapparater bliver taget på et oplyst og objektivt grundlag.

Hvorfor vælge HEIMDALL’S?

Bliv en del af et dynamisk team, hvor dine gode ideer altid tæller og hvor du gør en forskel for både kunder og forretning. Vi lægger vægt på sparring og faglig udvikling, hvor vi konstant har fokus på at udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder dig:

  • Stort ansvar i dagligdagen, hvor kunderne er i centrum
  • Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Et udviklende miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • 37 timers stilling med fleksibilitet efter ønske
  • Løn efter kvalifikationer

Vil du være med på rejsen?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Director of Audiology, Connie Irene Andersen (karriere@heimdalls.dk).
Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at skrive til karriere@heimdalls.dk eller se mere på www.heimdalls.dk.                  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om HEIMDALL’S

HEIMDALL’S er mere end et hørecenter. Vi har samlet de bedste høreapparater fra de førende producenter ét sted, til enkle priser med alt inkluderet. HEIMDALL’S konceptet har gjort vejen til bedre hørelse nemmere og smartere, hvor vi hjælper kunderne i både klinik og via remote care.

Virksomheden er stiftet med udgangspunkt i kunden og for at udvikle bedre og mere gennemsigtige løsninger til brugerne. Høreklinikker findes lige nu i både Lyngby, Roskilde, Odense og Aarhus.

Indkøbskurv

Skal vi tage en snak?

Lad os tage en uforpligtende snak om din hørelse