Fra usmart til cool – den rejse vil jeg gerne med på
Da Frank Hvam for første gang trådte ind hos HEIMDALL’S Hørecenter, havde han i årevis gjort sit bedste for at ignorere sit høretab. Høreapparater var forbundet med noget tungt, klinisk og – med hans egne ord – usmart. I dag ser han helt anderledes på det. Han har ikke bare taget høreapparaterne til sig, han har også investeret i hørecenteret for at bryde et tabu og være med til at skubbe udviklingen i retning af noget langt mere naturligt – og ja, cool.
Fra skuffe til erkendelse
Hvam havde længe haft et par udmærkede høreapparater liggende i en skuffe. De var gratis udleveret af det danske sundhedsvæsen og fungerede fint. Men han tænkte, at der måtte findes noget, der passede endnu bedre til ham – noget, der ikke bare løste et problem, men som føltes som en gevinst.
Da han klikkede rundt på forskellige hørecentres hjemmesider, opdagede han hurtigt et mønster:
Udefra så centrene neutrale ud, men indeni var de ofte låst til ét bestemt mærke.
”Det irriterede mig. Når man går ind til en Citroën-forhandler, ender man med at købe en Citroën – og det er okay, for det står på døren. Men i høreapparatbranchen står der ikke ’Citroën’ nogen steder. Her skulle jeg selv opdage, at flere centre kun anbefalede ét brand. Det synes jeg faktisk er lidt snyd. Jeg vil have uafhængighed og en uvildig rådgivning, der handler om, hvad der faktisk er bedst for mig. Min erfaring siger mig, at uafhængighed giver de bedste comedyshows – mon ikke det samme gælder høreapparater?” siger han.
Mødet med HEIMDALL'S – og et farvel til skammen
På nettet stødte han på HEIMDALL’S Hørecenter – et uafhængigt hørecenter med et bredt udvalg. Han bookede en tid.
”Jeg trådte ind med al min forfængelighed – og gik ud uden. Personalet fik det til at føles som at gå til optiker. Ingen skam, ingen handicaptanker. Bare helt almindelig, god rådgivning,” siger han.
Audiologerne gav sig tid til at teste forskellige mærker og modeller. For første gang oplevede Frank, at høreapparater var noget, man valgte til – ikke noget, man gik og skjulte.
Da bluffet brast
Hvams høretab startede efter Casper Christensens bryllupsfest i 2014, hvor musikken var ekstremt høj.
”Det var en virkelig god fest, men jeg må være faldet i søvn foran en højtaler. Dagen efter peb det, som om jeg havde fået en dobbelt lussing på ørerne – det man i kampsportsmiljøet kalder et boxer’s blow,” fortæller han grinende.
En række undersøgelser viste en permanent hørenedsættelse. Alligevel forsøgte han at leve videre uden hjælp. På settet til Klovn måtte kollegaerne gentage replikker, og i sociale sammenhænge bluffede han sig igennem ved at mundaflæse og gætte.
Men da familien i en længere periode boede i New Zealand, brød strategien sammen. Sproget, tempoet og dialekten gjorde det umuligt at følge med.
”Når folk spurgte: ’Hvilken bil kører du i?’, svarede jeg: ’Ja, jeg svømmer to gange om ugen.’ Det var helt sort. Folk stoppede simpelthen med at spørge mig om noget,” siger han.
Det var dér, han tog høreapparaterne op af skuffen. Og alt ændrede sig.
En lettelse for alle – især familien
Effekten var tydelig:
Hvam fik ikke bare sit overskud tilbage. ”Hans familie fik ham tilbage.” fortæller han med et smil,
”Min kone sagde direkte: ’Man kunne ikke komme igennem til dig før’. Mine børn sagde det samme.”
De nye apparater fra Heimdall’s Hørecenter gav endnu et spring fremad: bedre lyd, mindre støj og mere klarhed.
”Jeg har lige lavet to sæsoner af Klovn med apparaterne i ørene – og det fungerer fortryllende.”
Fra kunde til medejer
En dag i hørecenteret bemærkede Hvam en stor plakat af Sanne Salomonsen. Da han påpegede over for manden bag disken, at det var noget af en ”poster girl”, svarede manden: ”Sådan en aftale kan du også få.”
Manden viste sig at være medejer og grundlægger Anders Redder. Snakken udviklede sig – ikke om at være ansigt udadtil, men om at blive investor og medejer.
Hvam lyttede til deres vision: en branche, hvor rådgivningen ikke styres af et bestemt mærke, men af kundens behov.
Det tiltalte ham – og han gik med.
Frank fortæller, ”Det fungerer bedre for mig at involvere mig end blot reklamere. Det er simpelthen sjovere. Og så kunne jeg lide Anders fra dag 1. Han og den anden medejer Patrick er ordentlige mennesker, der har et stærkt ønske om at gøre tingene på en ordentlig måde. Og deres audiologer har stor faglig stolthed … kundens øre er vigtigere end et salg. Det er også alle sammen mennesker der har været hos HEIMDALL’S i mange år. Simpelthen fordi det er et rart firma at være i. Det vil jeg selvfølgelig gerne være en del af.”
I dag sidder han i bestyrelsen og bruger både sin personlige erfaring og sin komiker-sans for at spotte tabuer.
Fra tabu til teknologi – og videre mod cool
Teknologiske fremskridt begejstrer ham. Nye apparater kan registrere, hvor brugerens opmærksomhed er rettet, undertrykke irrelevant støj, streame musik og tage telefonopkald.
”Jeg tror faktisk, at teknologien bliver bedre hurtigere, end min hørelse bliver dårligere. Det er jo en win-win. Havde jeg fået mit høretab for 25 år siden, havde det været et kæmpe problem i mit arbejdsliv. I dag kan jeg både arbejde, feste og følge med – og måske ender jeg med ugle-hørelse,” griner han.
Tabuer er noget, han professionelt har undersøgt i 30 år – og høreapparater er et af de mest idiotiske, mener han.
”Unge går rundt med AirPods hele dagen. At have noget i ørerne bliver snart helt normalt. Høreapparater går fra usmart til cool – og den rejse vil jeg gerne med på.”
Og på det personlige plan?
”Vil jeg gerne være en ældre mand, der taler lidt mindre og lytter lidt mere.”
Skal vi HEIMDALL'S Hørecenter også hjælpe dig?
Hvis du er nysgerrig på, hvad vi kan gøre for dig, er næste skridt heldigvis enkelt. Hos HEIMDALL’S Hørecenter kan du få en uforpligtende, personlig høretest og prøve høreapparater med det samme og uden ventetid.
Find en tid i vores online kalender her: https://heimdalls.dk/online-booking/ eller ring på telefon 89 80 55 05.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
