Der ses i øjeblikket en bekymrende udvikling i Danmark. Antallet af unge og voksne mellem 15-44 år med høretab er nemlig stigende, og det kan give betydelige livsændrende konsekvenser, hvis der ikke reageres i tide. I forbindelse med WHO’s initiativ, World Hearing Day den 3. marts, sætter HEIMDALL’S Hørecenter fokus på unges høresundhed.
Hørespecialisterne ser en trist tendens blandt de unge ører
Hos HEIMDALL’S Hørecenter er der ingen løftede pegefingre, men deres hørespecialister ser desværre en kedelig tendens. Antallet af unge mennesker og yngre voksne i klinikkerne stiger, mens de resterende først reagerer, når det er for sent.
Mange tror, at høreapparater kun er forbeholdt den ældre generation, men dette er en udbredt misforståelse. Høreapparater er for folk i alle aldersgrupper, og de kan også være nødvendige for de yngre, hvor der ikke blot er tale om aldersbetinget høretab.
Når de unge ører rammes af høretab, er der ofte tale om støjskader, der opstår i vores hverdag. Dette kan eksempelvis være fra en larmende arbejdsplads, men også som resultat af vores lyttevaner.
Ifølge Arbejdsmiljøloven, skal en arbejdsgiver stille høreværn til rådighed, hvis der er larm op til 80 dB, mens larmen på en arbejdsplads i gennemsnit ikke må overstige 85 dB, målt over 8 timer. Det lyder måske af meget, men sammenlignet med hverdagen, larmer en hårtørrer ved 80 dB, mens en støvsuger larmer ved 60-80 dB.
Lytter du samtidig også til musik med høretelefoner i hverdagen, går jævnligt til koncerter, bruger headset ved gaming – eller hvis du måske går på jagt, anvender larmende maskiner eller slår græs, så er din hørelse faktisk på overarbejde dagligt.
Det er ingen nyhed, at larm skaber høreskader, men i takt med at vi bl.a. anvender vores elektronik mere og mere, opstår høreskaderne allerede i en tidlig alder, hvilket er begyndt at kunne ses i statistikkerne og i klinikkerne.
Det stigende antal af unge og yngre voksne i høreklinikkerne de seneste år, bakkes også op af data fra hele Danmark. Nyere tal fra EuroTrak Danmark viser, at høretab nemlig bliver mere udbredt i den yngre befolkningsgruppe.
Den seneste EuroTrak rapport er fra 2022, men stadig højaktuel, da den vidner om udviklingen af unge og voksnes hørelse. Siden 2016 er antallet af unge mellem 15-24 år med høretab, steget med hele 1,1%, mens antallet af voksne mellem 35-44 år med høretab er steget med 1,4%. I midten finder vi aldersgruppen 25-34 år, hvor der ses en stiging på 0,7% siden sidste rapport i 2016.
Procentstigningerne virker ganske nok små, men de afspejler en tendens, hvor høresundheden forringes – og hvor livskvaliteten forringes deraf.
Fig. 1: Tabel over høretab i % i de forskellige aldersgrupper. Tallene er fra Anovum i EuroTrak 2022 rapporten.
54% reagerer for sent på sit høretab
Hos HEIMDALL’S Hørecenter sættes der et stort lighedstegn mellem god hørelse og livskvalitet. Nedsat hørelse har nemlig ikke bare stor indvirkning på både det sociale liv og arbejdspladsen, men også på fysiske parametre, såsom øget træthed, at du føler dig mindre skarp, øget risiko for demens, lavere hukommelse og mere ængstelighed. Alt sammen ting, der mindsker vores livskvalitet.
Ifølge EuroTrak rapporten fra 2022, viser undersøgelsen, at hele 54% af alle høreapparatbrugere fortryder, at de ikke reagerede hurtigere. Den primære årsag var, at folk selv mente, at de gik glip af for meget i deres sociale liv og relationer (69% af de adspurgte).
Derudover var de mest hyppige svar:
- Bedre præstation på arbejdet (31%)
- Mindre træthed om aftenen (27%)
- Bedre mentalt/emotionelt helbred (26%)
- Andet (7%)
Den stigende tendens i høretab blandt unge og yngre voksne får hørespecialisterne til at reagere: Der er alt for mange, som risikerer en nedsat livskvalitet i årevis, før de får gjort noget ved deres høretab. De fleste høretab er permanente, og derfor er det vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt, så livskvaliteten bevares.
5 gode råd til at forebygge høretab, ifølge hørespecialister
Du har garanteret hørt det før. Men din hørespecialist har talt; Vi skal blive bedre til at passe på vores hørelse, så vi kan have gavn af den i mange år endnu.
HEIMDALL’S Hørecenter vil gerne slå et slag for høresundhed, og giver 5 konkrete råd til at forebygge tidligt høretab:
- Pas på lydstyrken – musikken kan sagtens nydes, selvom den ikke er skruet op på højeste volumen i højtalerne eller høretelefonerne.
- Hold pauser fra lyd – prøv i stedet at nyde turen hjem fra skole eller arbejde uden musik eller podcast i ørerne og lyt til verden omkring dig.
- Hold afstand til de kraftige lydkilder – undgå eksempelvis at stå op af højtalerne til koncerter eller støj på arbejdspladser.
- Brug ørepropper – du er langt fra kedelig, selvom du bruger ørepropper (og du går heller ikke glip af noget). Ørepropper kan i dag fås i mange forskellige varianter, som du eksempelvis kan anvende til koncerter eller ved støjende arbejde.
- Find et stille sted til en pause – giv hovedet og ørerne lidt ro ved jævne mellemrum og nyd stilheden.
Bruger du selv høretelefoner hver dag, ligesom så mange andre? Tag en online høretest og test din egen hørelse.
Du kan også booke tid hos en af HEIMDALL’S Hørecenters fire klinikker og få hjælp og råd fra en hørespecialist.
Tag vores online høretest
Med vores online høretest kan du starte rejsen mod bedre hørelse hjemmefra og i dit helt eget tempo.
Testen tager ca. 5 min. og kræver ikke andet end rolige omgivelser og et sæt almindelige høretelefoner.
Det er naturligvis gratis og uforpligtende at tage høretesten
Telefonisk konsultation
Book tid til en telefonisk konsultation og bliv ringet op af én af vores hørespecialister. Her vil vi tage til en snak omkring dine oplevede udfordringer og afdække dit præcise behov, samt hvordan vi kan hjælpe dig med dine høreudfordringer.
Connie Irene Andersen, Audiologisk ansvarlig