5 gode høre råd
De fleste ser frem til den søde juletid, hvor vi tilbringer tiden med vores familie og kære.
Men er du høreapparatbruger kan juleaften godt virke som lidt af en mundfuld. Der er ofte mere fællessnak og baggrundstøj end normalt og det kan være svært at forstå alt hvad der bliver sagt, især i gruppesamtaler omkring bordet.
Her giver vi dig 5 gode og praktiske råd
– så du blot kan begynde at glæde dig til at nyde din juleaften med høreapparater.
1. Vær åben
Det kan være en stor hjælp at fortælle de andre gæster, at du bruger høreapparater. Hvis de ved at du har et hørebesvær, så kan de bedre tage hensyn til det. Bed eventuelt om, at folk taler i normalt stemmeleje, men tydeligt – uden klejner i munden. Det er også vigtigt, at du kan se den du har en samtale med. Bed folk om at se direkte på dig, når de taler.
2. Sid et godt sted
For at kunne opfange mest muligt af samtaler under julemiddagen, så er det vigtig at du placerer dig det rigtige sted ved julebordet. Det kan være godt at sidde, hvor du kan ses af flest mulige af de andre gæster. Sid også gerne med ryggen mod en væg, for at der ikke er forstyrrende færdsel bag ved dig eller omkring dig. Placer dig ved siden af eller overfor de personer, du taler mest med.
3. Husk ekstra tilbehør
Du vil selvfølgelig ikke løbe tør for strøm på høreapparaterne, så tag gerne ekstra batterier med – eller din oplader, hvis du bruger høreapparater med genopladelige batterier. Hvis du har en partnermikrofon, kan du også medbringe den. Den kan du f.eks. sætte på den person, du taler med, hvis I har en længere samtale. Der findes også mikrofoner man kan stille på bordet, der hjælper med at opfange flere personers tale.
4. Hvil ørene
Når man har et høretab, er det naturlige forhold mellem ørene og hjerne forstyrret. Din hjerne får mindre lyd og dermed information og bliver nødt til at ”gætte” for at få mening ud af lyden. Det kræver koncentration.
Det kan være anstrengende at bruge høreapparater, når der er mange gæster og samtaler ved julebordet. Du skal anstrenge dig mere for at kunne følge med i, hvad der bliver sagt og din hjerne har brug for pauser. Giv dine øre et hvil, når du føler høre-træthed. Gå eventuel ind i et andet rum og sid lidt for dig selv, så du kan vende tilbage og nyde mere af aftenen.
5. Nyd det
Det sidste råd handler om, at du fortæller dig selv, at det er okay at du ikke kan høre alt, hvad der bliver sagt. Du skal huske at nyde aftenen alligevel. Sænk forventningerne lidt og fokuser på det, der bringer dig høreglæde, f.eks. julesangene rundt om træet eller børnenes latter, når de hygger sig med at åbne julegaver.
Glædelig jul fra HEIMDALL’S
Mangler du trådløst tilbehør?
I vores webshop finder du et stort udvalg af smarte oplader løsninger og trådløst tilbehør til at forbedre hørelsen endnu mere.
Trådløst tilbehør
- Fjernbetjeninger
- Trådløs mikrofoner
- TV-Streamere
- Opladere
Både Phonak, Widex, Signia, Oticon og ReSound har deres helt eget unikke trådløse tilbehør, der passer til netop dine høreapparater.
Kontakt os og få uvildig rådgivning
HEIMDALL’S blev grundlagt i 2020 og klinikkerne kan i dag findes i Odense, Aarhus og København. Vi har siden begyndelsen sat nye standarder for, hvordan du bedst kan vælge dine nye høreapparater. Det er målet for hver enkelt af vores kunder at finde det perfekte match mellem de høretekniske udfordringer, den enkeltes livsstil og personlige præferencer.
Vælger man et høreapparat fra en af de anerkendte producenter som Oticon, Widex, Signia, Phonak eller GN ReSound er man sikker på at få et høreapparat af høj produktionskvalitet.
Book en konsultation
Det er enormt vigtigt at du får en god samtale med os, omkring dine ønsker og behov i din høreapparatbehandling, derved kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning for dig.
Ring til os på tlf. 89 805 505, skriv en mail på info@heimdalls.dk eller book en tid til en konsultation i vores online bookingkalender.