fbpx

 

 

Medlemsbetingelser

Velkommen til HEIMDALL’S

Som medlem hos HEIMALL’S får du en lang række fordele, som du kan læse mere om her. Vores vigtigste opgave er at sikre vores medlemmer de bedste vilkår, bedste priser og at gøre det til en fornøjelse at være medlem.

  1. Medlemskab og fordele:  

1.1. Et medlemskab koster 69 kr. inkl. moms pr. måned.

1.2 Medlemsfordele

1.2.1. Medlemspriser: Som medlem hos HEIMDALL’S har du adgang til en række specialpriser. Disse priser vil fremgå på hjemmesiden som medlemspriser. Disse priser vil kun være tilgængelige for betalende medlemmer og fastsættes af HEIMDALL’S.

1.2.2. 4 års tryghedsgaranti: Når du køber høreapparater som medlem hos HEIMDALL’S, får du 4 års tryghedsgaranti med i købet, så længe du er medlem. Det betyder at så længe du har et ubrudt betalt medlemskab hos HEIMDALL’S, så har du 4 års tryghedsgaranti på dine høreapparater. Vores tryghedsgaranti dækker tab, bortkomst eller uforsætlige skader og kan benyttes 1 gang per høreapparat. Der er ingen selvrisiko.

1.2.3. 10% rabat på tilbehør: Som medlem hos HEIMDALL’S vil du have mulighed for at få 10% rabat på tilbehør, der forhandles i vores webshop.

1.2.4. Online finjusteringer: Som medlem hos HEIMDALL’S har du mulighed for at få finjusteret dine høreapparater, hvor end du befinder dig. Det eneste det kræver er en fornuftig internetforbindelse. Det betyder, at vi kan finjustere dine høreapparater præcis i den situation du har behov for justering i, og det kan du gøre så ofte du har behov for det.

  1. Ikrafttræden, opsigelse og bindingsperiode

Du skal være 18 år gammel for at oprette et medlemskab hos HEIMDALL’S. Dit medlemskab træder i kraft straks ved indmeldelse og du kan opsige dit abonnement efter 6 måneder. Vores bindingsperiode på 6 måneder er med til at sikre dig den bedste start med dine nye høreapparater. De fleste har behov for løbende finjusteringer i starten og som medlem har du mulighed for ubegrænset online justeringer.

Abonnementet er fortløbende og fornys automatisk hver måned.
Opsigelsen af abonnementet skal ske skriftligt til info@heimdalls.dk

Opsigelsesvarsel for dit medlemskab hos HEMDALL’S er løbende betalte måned. Du vil derfor være medlem og kunne anvende dine fordele i denne periode.

Ved udmelding mister du alle dine fordele bl.a. tryghedsgaranti og rabat på webshop.

Produkter der er bestilt i medlemsperioden, bliver leveret – også efter at medlemsperioden eventuelt er afsluttet.

2.1. Dit medlemskab hos HEIMDALL’S fortsætter indtil det opsiges. Medmindre du afmelder medlemskabet inden den månedlige fornyelsesdato, giver du HEIMDALL’S tilladelse til at trække betaling for den følgende måneds medlemskab via den oplyste betalingsmåde (se “Opsigelse” nedenfor). Du skal have forbindelse til internettet og bruge en webbrowser til at besøge vores hjemmeside. Her vælger du ved indmeldelse en aktuel, gyldig og anerkendt betalingsmåde. Denne kan til enhver tid opdateres (“betalingsmåde”). Du kan se nøjagtige oplysninger om dit medlemskab ved at besøge heimdalls.dk, logge ind og klikke på linket “Mit medlemskab”, som findes nederst på en hvilken som helst side på heimdalls.dk.

  1. Betaling.

3.1. Faktureringsperiode. Medlemsgebyret betales hver måned på den kalenderdag, der svarer til startdatoen for betalingsmedlemskabet. Falder datoen på en weekend eller helligdag, trækkes betalingen den førstkommende hverdag.

Du giver os tilladelse til at fortsætte med at fakturere betalingsmåden med eventuelle opdateringer. Dette kan medføre, at dine faktureringsdatoer ændres.
Medlemskabet hos HEIMDALL’S er personligt og fordelene kan ikke overføres til andre personer eller benyttes af virksomheder.

  1. Gældende lov.

4.1 Vores medlemsbetingelser reguleres og fortolkes i henhold til dansk lovgivning.

  1. Kundesupport

5.1 Tøv aldrig med at skrive eller ringe til os. HEIMDALL’S har kun den største interesse i at vores kunder og medlemmer er tilfredse. Kontakt os her: info@heimdalls.dk eller 89 805 505.

  1. Gyldighed

6.1 Hvis nogen bestemmelse eller bestemmelser i disse brugerbetingelser findes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal de øvrige bestemmelser fortsat have fuld gyldighed.

  1. Ændringer i brugerbetingelserne

7.1 HEIMDALL’S kan til enhver tid ændre på indholdet af Abonnementet og abonnementsbetingelser, herunder ændre rabatsatser, tilføje nyt indhold eller fjerne indhold, der tidligere har været tilgængeligt. Ved væsentlige ændringer i Abonnementet vil du modtage en varsling via e-mail. Ved væsentlige ændringer vil HEIMDALL’S oplyse om disse senest 14 dage før ikrafttrædelse.

HEMDALL’S kan løbende ændre abonnementsprisen. Prisændringer vil altid blive varslet via e-mail senest 30 dage før ikrafttræden og vil først træde i kraft for den efterfølgende faktureringsperiode på Abonnementet. Abonnementet kan således opsiges i henhold til de almindelige opsigelsesregler med udgangen af den indeværende faktureringsperiode uden, at prisændringen påvirker dit Abonnement.

  1. Elektronisk kommunikation

8.1 Vi sender dig information om din konto (f.eks. betalingsgodkendelser, fakturaer, ændret adgangskode eller betalingsmåde, bekræftelsesbeskeder, meddelelser) udelukkende i elektronisk form, f.eks. via e-mails til den e-mailadresse, du oplyser ved tilmelding.

  1. Oplysning om klagemuligheder

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis der er noget i forbindelse med dit medlemskab, du ikke er tilfreds med. Skriv til os på info@heimdalls.dk

Som forbruger har du også altid mulighed for at indgive en klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. Ved fortsat at bruge vores websted accepterer du vores Cookiepolitik.

Skal vi tage en snak?

Lad os tage en uforpligtende snak om din hørelse